En rodbehandling kan udføres fuldkommen smertefrit. Patienten modtager lokalbedøvelse, hvorefter tandens nerve fjernes, og rodkanalerne renses og rengøres.
Behandlingen afsluttes med en rodfyldning af rodkanalerne, hvor der benyttes et særligt, biokompatibelt fyldningsmateriale. Efterfølgende vil der ofte være behov for, at den behandlede tand beskyttes af en krone, da rodbehandlede tænder kan være skrøbelige.