Tandimplantat

Hvad er et implantat?

Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Denne type behandling er koncentreret om den beskadigede/tabte eller manglede tand og vil derfor ikke involvere andre tænder i munden.

Hvorfor skal man have et implantat?

Et implantat kan være nødvendigt, hvis tanden er helt ødelagt, tabt eller fjernet; enten grundet tandkødssygdomme (parodontose), som  følge af caries, eller hvis tanden er blevet ødelagt ved slag eller anden beskadigelse.

Hvordan indsættes et implantat?

Implantatet indsættes ved en operation. Under hele forløbet er man lokalbedøvet, så behandlingen er ganske smertefri. Et implantat indsættes ved, at man åbner tandkødet op og borer et hul ned i kæbeknoglen. Efterfølgende skrues en skrue (implantat) ned i hullet.
Til sidst syes tandkødet sammen omkring implantatet, indtil knoglen er vokset fast til skruen. Når knoglen er vokset fast, kommer man tilbage og får sat opbygningen og kronen fast.

Først bores et hul ned i kæbeknoglen, hvor der indsættes en skrue. Når knoglen er vokset fast til skruen, sættes et forbindelsesled på skruen, og til sidst sættes den nye tandkrone på.